Er Bibelen ikke menneskers opfindelse?


Kildekritik

Mange mener at Bibelen blot er gode historier. De mener den er lavet af datidens spindoktorer for at holde ro og orden i befolkningen. Andre mener det er overtroiske menneskers værk. Faktum er dog at Bibelen er den bog i verden, der bedst kan dokumenteres. Antallet af originale manuskrifter findes i flere tusinder, hvilket er enestående for så antikke skrifter. Den kildekritiske grundregel er at des flere tekster man er i besiddelser af, des mindre tvivl er der om ægteheden. Ligeledes er de første beretninger om Jesus, nedskrevet indenfor en generation efter hans død og fortalt, mens øjenvidner stadig kunne protestere over falsk indhold. Beretningerne fortæller ligegyldige detaljer, der ikke har betydning for handlingen, men er med fordi de er en del af detaljerede øjenvidne beretninger og ikke blot en fiktik historie.

Påstande bekræftes

Arkæologien har bekræftet Bibelens påstande. Udgravninger har vist at mange af områderne og personer virkelig har fandtes. Olieselskaber har direkte fundet olie efter Bibelens anvisninger og afgrøder er blevet plantet efter hvilken afgrøder området havde dengang, for at udnytte områdets jord optimalt. Nogle arkæologer påstår nu og da, at fund er modstridende med Bibelen, men det er ofte kun til nye fund afkræfter dette. Videnskaben har bekræftet Bibelens påstande. Viden, der kunne have reddet store dele af Europas befolkning under den sorte pest, hvis man havde læst om at isolere syge. Desuden var det en kristen der efter bibelske principper indførte at man skulle vaske hænder, når man havde med døde at gøre, hvilket tidligere havde ført til mange dødsfald på hospitaler. Psykologi bekræfter yderligere Bibelen. Freud, Jung og Adler mente at mennesket hungrer efter henholdsvis kærlighed, sikkerhed og betydning, som jeg med andre ord ser som: mennesket længtes efter Gud.

Man kan også se at bibelske principper som fx. at bede er godt, fordi det letter hjertet at fortælle andre om ens problemer og liv. Ligeledes princippet at tilgive; hvis man bærer nag bliver man bitter, hvor imod hvis man tilgiver hjælper det også én selv. Man siger for sjovt at psykologien er ved at bestige et bjerg, blot for at komme til toppen og se at teologer har siddet der i tusinder af år.
Sidst, men ikke mindst kan det kun siges at man selv må afprøve om Bibelens påstande er sande, om den virkelig kan forvandle liv.
Læs mere her
Share/Save/Bookmark