Hvorfor er det ikke nok bare at være en god person?Målestokken for godNoget af det der lyder mest hårdt ved kristendommen er at dem der ikke er frelst vil gå tabt. Troen på Jesus redder én, ikke hvor mange gode gerninger man har gjort. Det lyder barsk for det har gode mennesker da ikke fortjent!? For at gøre det mere forståeligt kan vi spørge os selv, hvad vi forstår med gode mennesker? Ser vi os selv som gode i forhold til mordere og voldtægtsforbrydere eller bare i forhold til en simpel tyv? Det der er vigtigt er hvilken målestok vi benytter til at afgøre hvem der er gode eller ej. Guds målestok er selvsagt lidt højere end menneskets. De 10 bud viser hvad Gud ser som et godt menneske. Det er vist de færreste der kan påstå at have overholdt alle budene. Jeg klarede det hvert fald ikke. Alle mennesker har fejlet på et eller flere punkter og derved gjort sig selv uperfekt/uhellig overfor dens perfekte/hellige Skaber. Vi magter simpelthen ikke at gøre mod andre hvad vi ønsker at de skal gøre mod os. Vi er som grise der vælter os i mudderet og sviner os til og samtidig ønsker at være sammen med vores rene Skaber.
"Der er ingen retfærdig, ikke en eneste." Romerbrevet 3,10. "Der er ingen forskel; for alle har syndet og mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsning i Kristus Jesus." Romerbrevet 3,23-24. De gode nyheder Derfor har alle også brug for Jesus for at blive "rene" igen. Ikke i egen kraft, men ved i ydmyg at komme til ham. Ikke som søndagskristen eller kulturkristen, men som en livsstil. Søg derfor Gud, mens Han er at finde for hvilken garanti har vi for dagen i morgen? Netop derfor er det den kristnes pligt ikke at holde evangeliet (latin: det gode budskab) for sig selv. Det ville være ondt. Men derfor at fortælle andre om ens tro og lade dem selv tage stilling.
 |