Er kristendommen ikke bare en masse forbud og regler?

Fordomme

Der findes mange fordomme om hvad kristne må og ikke må. Må de overhovedet noget? Hovedreglen for en kristen er faktisk at mange ting er tilladt, men det er ikke alt som er gavnligt. Forstået som både gavnlig for mig og mine medmennesker. Fx. drikker mange kristne ikke, da det kan være svært at tage ansvar for ens handling når man er beruset og da det kan gå ud over andre. Fx. lyver og bagtaler man ikke, da det ikke er noget man selv vil bryde sig om andre gør mod en. Kristne skulle gerne virke som en slags repræsentanter for Gud. Bibelen prøver ikke at begrænse ens liv med forbud og regler. Det er rigtigt, at der er ting der frarådes at gøre som kristen og det skal ses som for at beskytte én selv og ens medmennesker. For alles bedste. Meget i stil med at forældre forbyder deres børn at gøre visse ting for at beskytte dem.

Livsbegrænsende

Når du tænker religion, tænker du nok begrænsninger og regler. Slut med alt det sjove! Det er helt forståeligt, sådan tænkte jeg hvert fald. Sådan kan religion også være! Det er ofte mennesker blander deres egne traditioner, skikke og regler ind. Som kristen er det vigtigste, at man lever med Jesus som forbillede og efter Guds livsguide som er Bibelen. Og hvis du tror livet som kristen er kedelig, kan du godt tro om igen! Har du da prøvet det? Fuldt ud?

G.K. Chesterton

Livsbekræftende

Jeg vil sammenligne det at blive kristen, med en der aldrig har arbejdet og kommer ind på arbejdsmarkedet. Uden for arbejdsmarkedet, synes personen, han har det okay og tænker livet er da nogenlunde og hvorfor arbejde? Det er alt for tung en opgave! Måske føler han sig slet ikke motiveret til at arbejde! Men når han så får et arbejde, så oplever han hvor dejligt det er at have noget at give sig til, at tjene sine egne penge og gøre en forskel. Når han er i arbejdet, er det ikke så hårdt og umuligt som han troede. Tværtimod har han fået en masse positive ting oven i, som han end ikke havde drømt om. Han troede hans liv kun kunne være middelmådigt og accepterede det, men nu har han fundet en mening og ægte glæde.

Fra et større perspektiv

Mennesker har en tendens til at kigge på begrænsninger i stedet for muligheder. Man ser ikke ALLE mulighederne, men kun hvad der er af begrænsninger. At være kristen er meget mere end at lade værd med at bagtale folk og lyve. Desuden er det en proces som tager tid. Man bliver ikke et perfekt menneske fra den ene dag til den anden. En anden ting er, at Bibelens bud faktisk er til for ens egen beskyttelse. Ligesom ens forældre forbød en at lege med kniv som barn, selv om man ikke var enig med dem og kunne se det fra deres større perspektiv og indblik.

Det handler ikke om at overholde budene som en lov, men at Ham som skabte os, fortæller hvad der er bedst for mig og mine medmennesker. Selvfølgelig kræver det selvdisciplin, men det må heller ikke blive en ydre lov der vil føre til trældom. Gud kan forandre ens indstilling og som en levende kristen, vil ens indre ønske at leve rent og gøre det rigtige. Jo mere, vi lærer om Gud og søger Ham, indser vi vores formål, med en dertil æresfrygt, for Ham der har skabt os. En god far, har man både æresfrygt/respekt for og kærlighed til. Eller som et ægtepar: Hvis man elsker én, er man heller ikke utro, da det vil såre personen. Det betyder ikke man er begrænset, det er for at beskytte forholdet.

Fri - virkelig fri?

Nogen kan indvende at de ikke ønsker at underlægge sig noget, at de er deres egen herre og ingen skal komme og fortælle dem hvordan de skal opføre sig eller leve deres liv! De foretrækker at være fri! Men Bibelen siger at den der lever i synd er slave af synden. Hvis du ligger under for noget er du en slave af det. En slave er ikke fri. Som en sang lyder:
"You're gonna have to serve somebody, Well, it may be the devil or it may be the Lord. But you're gonna have to serve somebody."